TARTINABLES - SMØRBARE DELIKATESSER FRA HAVET

Uanset om det er en af de fyldige cremer, de luftige mousser eller rillettes med mere struktur, er de smagfulde Tartinables fra La Quiberonnaise perfekte som en let og raffineret aperitif eller til en picnic, helt enkelt serveret på et stykke ristet brød.

 

Og ja, her sprænger vi sardinrammen og læner os ud i både hummer, blåmuslinger, makrel, vildlaks og tun i spændende smagfulde opskrifter, men der er selvfølgelig også en udgave med sardiner!

I Frankrig er "l'apéro" en institution, og ingen aperitif er komplet uden noget godt at smøre på brødet. Tartinables dækker over det franske ord for "smørbare delikatesser", og her finder du vores nøje udvalgte sortiment af rillettes, mousser og cremer.

 

Glem alt om supermarkedets tunmousse. Dette er gourmetkonserves af kun de fineste vildfangede fisk, skaldyr og muslinger, hvor smagen er løftet med vin, havsalt og pikante urter.

 

  • Rillettes: Grovere struktur, hvor du kan mærke de trevlede stykker af fisken, lige til at smøre på en god baguette.
  • Mousser: Silkebløde og luftige, perfekte til en fin toast eller blinis.
  • Cremer: Fyldige og intense i smagen, et oplagt match til ristet surdejsbrød eller rugbrød.

 

Server dem direkte fra glasset på brød, som en enkel men raffineret aperitif. En kølig, mineralsk hvidvin (f.eks. Muscadet eller Sauvignon Blanc) er den perfekte ledsager. Skal det være festligt? Så prøv med bobler i form af enten Champagne eller - min favorit - en god tør fransk cider, der med kulsyren giver et smukt modspil til den fede mousse. 

 

Det er nem luksus, der smager af lige der, hvor de salte vinde fra det brusende Atlanterhav møder varmen og dybden fra de bretonske marker og æblelunde.