BLANDEDE SMAGEKASSER

Vi har pakket spændende smagekasser med blandede udvalg af Rödel og La Quiberonnaise klassikere, krydrede specialiteter og dem i smør til stegning, og de små Sardinillas Do Xeito fra La Brújula.

Fås i flere varianter med fire, seks eller otte dåser - pakket trygt og fint i en nydelig genanvendelig æske, der som noget nyt er foret med soltørret ålegræs fra Isefjorden - lige til at give som gave, og selvfølgelig med en god mængderabat. I æsken ligger også et papir med beskrivelser af alle de indeholdte varianter.

Ålegræsset vi pakker med er faktisk i sig selv en lille bæredygtig gave. Det beskytter produkterne rigtig godt og pænt, og har en mild duft af havsaltet hø (ikke som tang). 

Ålegræsset spiller en stor rolle for havmiljøet i de danske fjorde og bælter, hvor det danner hårdt tiltrængte ynglepladser for de pressede fiskebestande, opsamler overskydende nærigsstoffer og binder CO2. Om efteråret visner de og knækker af i blæsevejr, og ender på strandene i store mængder. Her bliver det samlet og renset for sand og tang inden det tørres ved hjælp af af sol og vind. 

Det er allergivenligt og modstandsdygtigt overfor råd og svamp, og så er det rigtig godt at give til sine planter som et beskyttende og mineralholdigt bunddække, både i køkkenhaven og i potter.

Man kan sige, at det er en detalje i vores smagekasser, men vi synes den er ganske vigtig, og så klæder den bare sardinerne virkelig godt.

 

Du kan også frit sammensætte din helt egen smagekasse med 5% rabat v /4 stk. og 10% rabat v / 8 stk. 

 

Mængderabatten gælder på tværs af producenterne og alle de forskellige typer sardiner (med undtagelse af dem der findes under kategorien “De sjældne lagrede årgange”).

Du vælger bare blandt de enkelte dåser under deres egne kategorier - klassikerne, specialiteterne, dem i smør eller Do Xeito - og så pakker vi dem på samme fine måde og beregner mængderabatten i indkøbskurven.

preload spinner